Slåenvej 3 | 6600 Vejen | Telefon: 29 86 34 40 | Mail: book@ordstyrer.dk​

Bubber

​Bubber - konferencier - ordstyrer - foredragsholder

Bubber (født Niels Christian Meyer d. 11. december 1964) er en af Danmarks mest kendte tv-værter. I offentligheden har han aldrig været kendt som andet end "Bubber".

Bubber startede sin karriere efter en kort overgang som stik-i-rend-dreng ved Nordisk Film og efter i en tid at have lavet børneprogrammet Bubbers Badekar på Kanal 2s morgenprogram Morgenflimmer, tog han i 1990 programmet med sig til TV 2, hvor det blev vist lørdag eftermiddag "Sytten-nul-dut". Programmet var ikke tildelt de bedste økonomiske midler, men Bubber formåede som på Kanal 2 at gøre programmet til en succes for både børn og voksne, ved at vise tegninger fra børnene og tegnefilm på fjernsynet i badekarret, mens han også havde børn igennem på telefonen, til at finde Holger og synge en sang for rock-blomsten.

Senere blev han vært på børneshowet Snurre Snups Søndagsklub (1994–2005), der blev vist hver søndag morgen og formiddag på TV 2. Dette program var en blanding af gæster i studiet, musik, tegnefilm og meget mere. Under dette forløb var Bubber også vært på børne- og ungdomsprogrammet Det er dit valg, der blev sendt under folketingsvalgene 1997 og 2001. Efter Snurre Snups Søndagsklub har Bubber blandt andet været vært for børneprogrammerne Tjekpoint Teddy (2006–2007) og Børnenes Resturant (2007).

Udover børne-tv har Bubber også været vært på en række underholdningsprogrammer i den bedste sendetid på TV 2. Han fungerede i flere år som sommer-vikar på Mandags Chancen, og han var vært for tre sæsoner af Den Store Klassefest. Derudover har Bubber været vært på fire sæsoner af talentshowet Scenen er din, og han har været med jægersoldaten B.S. På Afveje to gange i henholdsvis Afrika og Canada. Aktuelt er Bubber & B.S. i Trøjen hvor Bubber blandt andet har fløjet et F-16 fly.

Bubber blev i 2001 ansat som børne- og ungdomsredaktør på TV 2, med ansvar for hele kanalens børne- og ungdomsflade. Her stod han blandt andet bag produktionen af programmerne Nelly Nut Show, Kidschen, Hellig Ko og Rundfunk (2003–2005). Han stod også bag en række børnedokumentarer og familiefilm, samt julekalenderen Jesus & Josefine (2003). I 2004 blev Bubber dog fyret fra stillingen, efter at have medvirket i en reklame for Jensens Bøfhus, hvilket er forbudt for chefer på TV 2.

Bubber har også været meget aktiv indenfor cirkusverdenen. Han var sprechstallmeister for Cirkus Arena gennem syv år, og han har også været vært på to cirkusprogrammer på TV 2, Sådan Cirkus (2006) og Cirkus! Cirkus! (2006).

Bubber debuterede som instruktør på børnefilmen Frode og alle de andre rødder fra 2008.

I 2009 lavede Bubber tv-serien Danmark Ifølge Bubber, på foreløbig 2 sæsoner, hvor han tager rundt og besøger forskellige kulturer, og prøver at leve med dem i nogle dage.

Bubber kan bookes som konferencier, ordstyrer og foredragsholder.

FOREDRAGET: Positivitet og livsglæde

​Få det bedste ud af livet… du vælger selv. Et åbent og ærligt foredrag, en peptalk I at bevarer sindet åbent og holde fast i evnen til at glædes over både store og små ting i hverdagen, udstråler vi en positivitet, kan det ikke undgå at smitte af på hele vores liv – både I det private og arbejdslivet. Udfordringerne på vores vej er med til at vise nye veje og lukke op for spændende muligheder, når vi møder verden og andre mennesker åbent og fordomsfrit.

Bubber er om nogen i dette land kendt for sin enestående evne til at turde være nysgerrig, gå nye veje og overskride sine grænser. I dette foredrag fortæller han, hvad der giver ham modet til at turde vælge udfordringerne, og hvordan vi alle kan arbejde bevidst på at holde fast i positivitet og livsglæde. Om at turde være et ordentligt menneske!

Booking forespørgsel Bubber​

Udfyld formularen herunder for at sende en bookingforespørgsel på Bubber. Vi kontakter dig herefter snares muligt.

Du er også meget velkommen til at ringe til os på tlf: 29 86 34 40

Kontaktinformation
 
 
Arrangementsdetaljer
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Ordstyrer.dk

Slåenvej 3

6600 Vejen

​CVR: 26454867

Telefon: 29 86 34 40

Mail: book@ordtyrer.dk​