Slåenvej 3 | 6600 Vejen | Telefon: 29 86 34 40 | Mail: book@ordstyrer.dk​

Leonora Christina Skov

Leonora Christina Skov - ordstyrer - smagsdommerjournalist

Leonora Christina Skov (født 31. maj 1976 i Hillerød) er en dansk forfatter, litteraturkritiker og samfundsdebattør bosat i København. Leonora Christina Skov er student fra Helsinge Gymnasium i 1995 og mag.art. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet på en afhandling om Frankenstein og den såkaldt gotiske litteratur. Ved siden af sit forfatterskab fungerede hun fra 2004 til 2006 som litteraturkritiker ved Politiken og siden 2006 har hun været fast tilknyttet Weekendavisen som litteraturkritiker og klummeskribent. Hun deltager jævnligt i kulturprogrammet Smagsdommerne på DR2 og er en benyttet foredragsholder.

Udsigt fra Blåtårn

I den psykologiske thriller Champagnepigen hører vi om Linn og Isak, der har berømmelsen, børnene og au pair-pigerne og nu skal portrætteres til et livsstilsmagasin. Det går bare ikke som forventet, for journalisten ved alt for meget om parrets mildt sagt betændte dobbeltliv, og snart ruller lavinen. Det samme gør foredraget, der tager udgangspunkt i romanen, dens tilblivelse og alt, hvad der påvirkede skriveprocessen.

Vi hører om forfatterens opvækst, hendes arbejde som litteraturkritiker og debattør, sliddet med at skrive den første roman, Rygsvømmeren, og de tematikker, der optager hende. Ikke mindst det usagte, det fortrængte og det monstrøse, der folder sig ud på nye måder i den gotiske roman, hun arbejder på – og vil fortælle mere om. Leonora Christina Skov er en levende og stærkt engageret fortæller og krydrer sit foredrag med både oplæsning og spørgsmål fra salen.

Nybrud på natbordet

Er du nysgerrig efter at vide, hvilke kriterier anmelderne opererer med, når de vurderer en bogs kvalitet og hvilke litterære genrer, der enten er oppe i tiden eller efter al sandsynlighed slår igennem i de kommende år? Vil du vide mere om, hvordan man tackler dobbeltrollen som hårdtslående anmelder og bestsellerforfatter? Og hvordan man kan udfordre genrerne i sit arbejde?

Leonora Christina Skov stiller skarpt på, hvordan man kan arbejde helt bevidst med at udfordre eksisterende genrer, konventioner og tabuer – både i litteraturen og i litteraturkritikken. Hun går bagom gængse forestillinger om Kunsten og `den gode litteratur` og spørger til, hvad litteratur i grunden skal kunne for at være god, ligesom hun giver bud på, hvor man med fordel kan vende blikket, hvis man savner nybrud på natbordet og ny skrift på væggen.

(Ny)feminisme, hvad er det?

Åbner man dagens avis eller ugens dameblad, fortæller de helt faste historier om køn, seksualitet og etnicitet. Historier, der gør det svært for os at se alle de andre - skævere og sjovere - historier derude.

Foredraget stiller skarpt på mediefremstillingen som symptom på en generel ensretning og normalisering af vores liv og tager blandt meget andet `det frie valg`, `den lille forskel` og `det naturlige og normale` under kærlig behandling. Et foredrag for alle, der vil vide mere om, hvad de unge feminister kæmper for i dag, og hvordan et feministisk blik på verden kan gøre alverden til forskel. Vær forberedt på livlig debat om bl.a. kønsroller, kvindebilleder, moderskab og seksualisering af det offentlige rum

Når journalister har brug for en forarget kvinde, tøver de ikke med at ringe til Leonora Christina Skov. Og de ringer sjældent forgæves.

- Jeg bliver sandsynligvis opfattet som en, der er i konflikt med alle mulige, fordi jeg altid bliver castet sammen med alle de der gamle mænd, som jeg så skal debattere med. Det kan jeg jo så bare sige nej til, men omvendt synes jeg også, at hvis de gerne vil have en debat, så skal de sgu da få det, griner Leonora Christina Skov.

Hvad tror du egentlig folk tænker om dig?​

- Det ved jeg ærlig talt ikke. Jeg håber ikke, at det er så nemt at kategorisere mig, for jeg vil helst ikke bare være hende der den rabiate feminist. Så jeg prøver hele tiden på at forstyrre folks opfattelse af mig, så jeg ikke bliver sat i bås.

Hvordan gør du det?​

- Ved at sige andre ting end folk er vant til at høre fra en. Jeg forestiller mig for eksempel, at folk tror jeg er helt vildt sexforskrækket, fordi jeg er feminist – så skal man jo helst være afseksualiseret og ligge med hænderne over dynen på Femø. Og så er det meget fedt at komme og sige det modsatte – at man faktisk opfordrer til, at man taler mere om sex, siger Leonora, der for nylig udgav bogen ’Champagnepigen’, hvor omdrejningspunktet netop er sex.

Leonora Christina Skov lever ikke rigtig op til hverken billedet af den rabiate feminist eller den vrede lebbe. Og det er helt bevidst.

Hun ligner nu heller ikke nogen sexforskrækket feminist, hvis der da var nogen, der troede de vidste, hvordan sådan en ser ud...

Booking forespørgsel - Leonora Christina Skov

Udfyld formularen herunder for at sende en bookingforespørgsel på Leonora Christina Skov . Vi kontakter dig herefter snares muligt.

Du er også meget velkommen til at ringe til os på tlf: 29 86 34 40

Kontaktinformation
 
 
Arrangementsdetaljer
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Ordstyrer.dk

Slåenvej 3

6600 Vejen

​CVR: 26454867

Telefon: 29 86 34 40

Mail: book@ordstyrer.dk​