Slåenvej 3 | 6600 Vejen | Telefon: 29 86 34 40 | Mail: book@ordstyrer.dk​

Lone Kühlmann

Lone Kühlmann - debattør - ordstyrer / moderator - foredragsholder

Få liv i debatten! Oplev Lone Kühlmann, journalist og forfatter, som professionel, humoristisk, provokerende foredragsholder og debattør. Lone Kühlmann er en engageret ordstyrer og foredragsholder, med årelang erfaring fra såvel store politiske møder som mindre paneldebatter - om emner af en hver art. Lone Kühlmann er levende optaget af samfundet, samtiden og samlivet. Gennem et langt liv i pressen har Lone Kühlmann været tæt på begivenhedernes centrum. Hun har udmøntet sine iagttagelser i en række bøger om mange forskellige emner fra sikkerhedspolitik over biografier til ligestilling.

Desuden har hun bidraget til en lang række antologier

Lone Kühlmann født 1945 er journalist, forfatter, debattør og foredragsholder.

Hun begyndte karrieren i Danmarks Radios tekniske afdeling 1965-1967, hvorefter hun uddannede sig til journalist. Først som elev på Lolland-Falsters Venstreblad og Lollands Tidende 1967-1970, derefter supplerede hun med en mastergrad fra School of Journalism ved Columbia University i New York, USA, 1970-1971. Efter endt uddannelse blev hun ansat som journalist ved DR's Radioavisen, hvor hun var frem til 1973. Da skiftede hun til TV-avisen, hvor hun var studievært, da TV-avisen begyndte at sendte i farver i 1978. Hun var tilknyttet TV-avisen frem til 1988 og beskæftigede sig bl.a. med udenrigs- og sikkerhedspolitik. Hun var i 1970'erne medlem af Dansk Journalistforbunds kvindeudvalg, der fik stor indflydelse og samtidig fungerede som et netværk af kvindelige journalister. Lone Kühlmann søgte i 1979 stillingen som DR's korrespondent i USA og fik ikke stillingen, men vikarierede i den fire år senere. Hun skiftede jobbet på DR ud med chefredaktørstolen på ugebladet Alt for Damerne i 1988, men var kun i stillingen til 1990. Siden har hun været en populær foredragsholder, ligesom hun har forfattet adskillige bøger, særligt biografier.

Lone Kühlmann har også haft en række tillidsposter, bl.a. blev hun i 1994 af daværende kulturminister Jytte Hilden (S) udpeget til formand for TV 2/Danmarks bestyrelse, hvor hun sad til 1999. Hun har siden 1992 været bestyrelsesmedlem i Publicistklubben og siden 1995 medlem af præsidiet i Sex og Samfund. Fra 1994 til 1998 var hun bestyrelsesmedlem i AIDS-Fondet.

Privat er hun gift med journalist Kai Selliken, med hvem hun har sønnen Karl Magnus (født 1979) og tvillingesønnerne Marcus og Joachim (født 1981).

Booking forespørgsel - Lone Kühlmann

Udfyld formularen herunder for at sende en bookingforespørgsel på Lone Kühlmann. Vi kontakter dig herefter snares muligt.

Du er også meget velkommen til at ringe til os på tlf: 29 86 34 40

Kontaktinformation
 
 
Arrangementsdetaljer
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Ordstyrer.dk

Slåenvej 3

6600 Vejen

​CVR: 26454867

Telefon: 29 86 34 40

Mail: book@ordstyrer.dk​

Persondatapolitik