Slåenvej 3 | 6600 Vejen | Telefon: 29 86 34 40 | Mail: book@ordstyrer.dk​

Helle Solvang

Helle Solvang - Ordstyrer/moderator/samtaleudvikler

Helle Solvang (født 1967)

- Rutineret vært på kultur-scenen heriblandt på DR i 20 år. Bl.a. kendt fra DR P1s magasin Sproglaboratoriet, Vita P1 og DR Romanprisen.

- Uddannet cand.mag. i Musikvidenskab og Moderne Kultur- og kulturformidling på Københavns Universitet i 1998.

- Ifølge Kommunikationsforum (marts 2014) én af de dygtige kommunikations-kvinder i Danmark, som ”’sparker røv’ og har bæredygtigheden med i bagagen”.

Helle Solvang færdes hjemmevant på store og små scener. Hun har i radio-og tv og på bl.a. Bogforum, International Forfatterscene og Kulturmødet, Mors interviewet hundredvis af danske og udenlandske top-kunstnere heriblandt Karl Ove Knausgård, Daniel Barenboim, Ida Jessen, Peter Høeg og Jørgen Leth. Hun har været vært på DR2 og præsenteret koncerter og musikkonkurrencer, herunder Malko-konkurrencen, P2-musik-konkurrencen og Spil for livet med unge talenter inden for klassisk musik.

Desuden interviewede hun i en årrække danske ildsjæle i det populære P1-program VITA. Her fik hun indgående kendskab til samfundets ’firstmovers’ og drivkræfter; kunstnere, politikere, ngo’er, projektmagere, iværksættere mv., og hendes i forvejen stærke interesse for og viden om grøn omstilling, samfundsudvikling, demokrati og handlekraft blev styrket og skærpet.

Efter finanskrisen tog hun initiativ til at samle mennesker fra hele verden med interesse for bæredygtig, uddannelsesmæssig og økonomisk omstilling til en række samtalesaloner. Hun indtog rollen som procesleder- og designer i samskabelse med andre, vært og facilitator. På baggrund af samtalerne og erfaringerne co-producerede hun filmen ’From crisis to possibility’ og den roste temaserie på P1 ”Danmark og bankerotten”.

Helle Solvang værdsætter et godt forarbejde i samarbejde med arrangørerne og spiller ind med idéer til, hvordan man kan udfordre formen og skabe meningsfulde og deltagerinddragende møder. Hun giver inspiration til nytænkende samtaleformater eller elementer i dine møder. På scenen er hun professionel og fuld af nærvær. Hun vægter dialog, samtale og indsigt højere end polariserende debatter og sætter kompetent rammerne for en konstruktiv udveksling. Med sit journalistiske og dokumentaristiske blik sikrer hun, at pointerne, beslutningerne og indlæggene også kan give mening for dem, der ikke var til stede i fald man ønsker at skabe en artefakter eller anden høst fra mødet. 

Booking forespørgsel - Helle Solvang

Udfyld formularen herunder for at sende en bookingforespørgsel på Helle Solvang. Vi kontakter dig herefter snares muligt.

Du er også meget velkommen til at ringe til os på tlf: 29 86 34 40

Kontaktinformation
 
 
Arrangementsdetaljer
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Ordstyrer.dk

Slåenvej 3

6600 Vejen

​CVR: 26454867

Telefon: 29 86 34 40

Mail: book@ordstyrer.dk​

Persondatapolitik